Spil borger til Live
De almindelige borgerroller er oftest ikke de mest efterspurgte på livearrangementer, da folk tit har en forestilling om, at disse er kedelige at spille. Det er en opfattelse, der absolut ikke har noget på sig. Her kommer en forklaring på, hvorfor man bør spille borger til et livescenarie, og hvordan man kan udfylde denne rolle bedst muligt. Fokus er lagt på den borgergruppe, som handlende og håndværkere udgør, da krigere og magere traditionelt altid har noget at lave.
Borgerrollen dækker en broget menneskemængde og derfor er de eksempler, der nævnes her, ikke endegyldige. Borgerrollen dækker alt fra handelsmænd, håndværkere, slaver, tjenestefolk, skrivere, budbringere, læger og tiggere. Herunder er der så slagtere, bagere, snedkere osv. Da Legendernes Tid forventes at blive et arrangement af anseelig størrelse, er der også plads til de lidt mere "outrerede" håndværk.

Til Legendernes Tid er by- og intrigemiljøet i centrum. Byen beboes af mange forskellige mennesker, der alle har hver deres niche at udfylde.
Ser man på en normal middelalderby var der mange forskellige erhverv, man kunne bestride, alt fra slagter til fiskehandler og skomager. Til et livescenarie kan det være et problem at udfylde en del af erhvervenes funktioner, men har gælder det om at gøre rollen så levende som muligt. Anskaffer de redskaber og materialer, som du kan bruge i rollen - eks. en armbolt, hvis du er smed, eller træ og snitteknive hvis du er træskærer. Dit udstyr skal være så præcist og så "omfattende", at andre ikke er i tvivl om, hvad du foretager dig (Eks: en skomager, der kun har en enkelt, forhutlet tøffel stående fremme er ikke fedt!).

Det svære ved borgerrollen kan være at finde noget at foretage sig, og her kan teksten om, hvordan man skriver en baggrundshistorie, være behjælpelig. Kunsten er at finde de finesser frem, der er specielle ved den valgte rolle, og på den måde gøre rollen så livagtig som muligt.
Det giver en god stemning, når dagligdagen kommer ind i billedet. Der er masser af intriger blandt de fattigste og middelklassen. Nabokonen, der klager over støjen, stik-i-rend drengen, der "kommer til" at vælte fiskehandlerens sildetønder og tiggeren, der altid får den bedste plads foran kirken. Rygterne, der løber hurtigere gennem byen end en hest kan rende. Alle har noget på andre, og det er altid sjovere, når det går galt for naboen, så denne mister status. Det skal selvfølgelig ikke forstås således, at man partout vil hive enhver ned i sølet. Til gode begivenheder såsom byfester, bryllupper og lign. kan selv de argeste fjender glemme deres bekymringer og fordomme og feste med hinanden.

Det er meget vigtigt for handelsfolk og håndværkere at stifte en masse forskellige laug. For at sikre at ikke er nogen nye der kommer ind og tilbyder nye klæder billigere en de andre, eller at lave skoene billigere. Altså for at holde konkurrenter væk og sikre sin egens forretning eksistens og prøve at være mere end man er, hvis man nu er laug formand.

Der er flere måder at tjene penge på under et scenarie, det afhænger selvfølgelig af hvilket erhverv ens karakter har. Er man handlende med f.eks. fødevare eller drikkevarer, nytter det ikke altid at man sidder i sin bod og venter på kunden. Man kunne skaffe sig en lille trækvogn, og gå en tur i byen og tilbyde sine vare. Især ved større offentlige forsamlinger er det godt og i stille perioder. Det gælder om at gøre opmærksom med sin vare og man er der. Råb og kom med små sjove rim og vers, og involvere folk så du får opmærksomhed.
Har man et håndværks fag må man stole på at folk ville komme til en hvis de f.eks. skal have lavet sko, så er en skomager jo perfekt. Men der er selvfølgelig ikke mange sko der går i stykker på så få dage, så kunne man f.eks. også yde den service at pudse folks sko. Altså få et under erhverv til dit håndværk. Hyr folk til at gå ud for at reklamere for dit erhverv, få dem til at råbe om det i hele byen, spred positive rygter. - Har du en konkurrent spred dårlige rygter og udfordre folk til at se hvem af jer der er bedst, og i får begge noget ud af det -.

I alle byer findes det finere borgerskab - dem der sidder på alt magten og pengene. De er i klart undertal, men har dog også svært alt beskæftige sig med noget hele tiden. Eventuelt kan man have andel i nogle butikker eller lignende, hvor der skal holdes øje med, at man ikke bliver snydt. Det er også sacoriansk tradition at man viser at man har mange penge og bruger af dem så alle kan se dem. Det vil sige man går ud og køber alt muligt skrammel. Man kan også invitere andre fra det finere borgerskab hjem, og serverer den fineste vin og bedste mad og viser sin fornemme bolig frem. Det kræver også en meget fin udklædning, tjeneste folk og en meget fin bolig, men det er ret sjovt.

Udklædningsmæssigt kan borgerrollen blive omfattende, men det hænger selvfølgelig igen sammen med, hvilken niche indenfor borgerdefinitionen man vælger. De fleste borgere er ikke særlige rige og har derfor ikke råd til at gå rundt i dyre klæder (medmindre man spiller en serconsk person, der af ukendte grunde har valgt at bruge hele sin møjsommeligt opsparede formue på et sæt tøj). Problemet ved et helt nyt kostume er blot, at det er nyt! Vask tøjet flere gange, eventuelt sammen med noget mørkere tøj eller læg det i blød i noget stærkt fortyndet farve (blæk, frugtsaft, soya eller lign.). Slidmærker kan laves ved at gnide stoffet med sandpapir eller mod en ru sten.

Vi ville selvfølgelig tilbyde at sætte folk til at være i familie, bekende eller konkurrenter med hinanden.

 
Underpunkter
  Rollespilstips
Spil skjald
Holdbaggrunde
Bedre Rollespil
Ting
Kriger
Piger
Borger
Erhverv
Intriger
Skurk

Nyheder

[6. Maj]
Hvis du har lyst til at skrive en tekst om hvordan man spiller bedre rollespil, så skriv til arrangørerne.