Spil Kriger

	Introduktion Verden er et uoverskueligt sted Efter hver krig må der komme fred Altid er ønskerne om mere død vage Men alligevel vender krigen altid tilbage. Således lyder et gammelt serconsk mundheld, og hvad kunne i og for sig være mere sandt. Hver gang folket tror der endelig er fred, er den eneste ting de kan være helt sikre på, at freden på et tidspunkt vil ophøre igen. Der er her vi møder krigerne. Når krigen atter raser, må den jævne bonde forlade sin mark, tage faders gamle sværd ned fra sin hylde over kaminen og drage en uvis fremtid i møde. Borgeren må efterlade sin forretning for en tid, og trække i sine kontakter blandt smedene for at fremskaffe en rustning, og byernes væbnede styrker af våbenduelige mænd må lade byerne hen i uorden, og for en stund koncentrere sig om en større og mere betydelig fjende. Men lad det allerede her være sagt, at krigere ikke kun er almindelige mennesker, som kun nødtvungent forlader hus og hjem for at drage i krig. Der findes også andre - eventyrerne, lykkeridderne, soldaterne, byvagterne, røverne, dusørjægerne � Folkene som af den ene eller anden grund vælger at gøre kamp og stridigheder til deres levebrød. De, som på hver deres måde finder glæde i stridighederne, og lægger et stilfærdigt og fredeligt liv fra sig, til fordel for en usikker og farefyldt tilværelse. Teksten vil derfor blive delt op i to dele herfra. De ufrivillige Krigen raser og befolkningen kaldes til kamp. Bonden må i hast samle sine nærmeste, og forberede dem på nyheden � fader må i krig. Hvorvidt han vender tilbage eller ej, kan kun guderne vide, men chancerne er små. Markerne må passe sig selv, dyrene må børnene tage sig af, og konen må forsøge at magte livet uden sin mand så godt som muligt. Er han ikke tilbage ved høsttid, vil udbyttet næppe kunne holde dem i live et år til, dyrene vil sulte og familien langsomt blive drevet fra hus og hjem. Og altid lurer frygten i baghovedet � hvad nu hvis ikke han vender hjem. Hvad hvis han som så mange andre falder. Hvad så �? En enke og hendes børn er næppe i stand til at forsørge sig selv � hvad skal de leve af, hvad skal de spise? I den sidste ende er der sjældent anden udvej end at tigge. Selvfølgelig gemmer muligheden for at blive gift sig altid et sted, men for de unge mænd er udbudet stort, og en aldrende enke med børn er ikke at eftertragte. Byboerne sørger også når krigen raser � fader er i krig, forretningen lukket, og pengene forsvinder, og uden penge � ingen mad. Det er kun meget tvunget at den jævne mand er villig til at sætte alt dette på spil, og derfor også kun sjældent at han kaldes til kamp. I den sidste ende er en hær bestående at bønder og forfinede byboere, alle bevæbnet med knive eller høtyve, ikke meget værd i en hær. Deres største effekt er at skabe panik og forvirring blandt egne tropper, og inden længe er en god del alligevel deserteret. Så alt i alt � det er kun yderst sjældent at de jævne folk ønsker at forlade deres marker, for at sætte livet på spil i kamp. De har for meget at tabe, og er til for lidt effekt. Så der hersker et gensidigt ønske, blandt bønder og hærførere, om at civile bliver hjemme og nu en gang gør det de er bedst til. De sande krigere Men der er også de andre. Soldaterne, vagterne, ridderne � de sande krigere. De, som frivilligt sætter livet på spil dagligt, for at tjene hvad mål de nu har helliget deres liv til. Dette er hvad vi kender krigere som. Altid bliver disse konfronteret med spørgsmålet � hvorfor gør de det? � Ja, hvorfor � Det skifter som nat og dag. De simple soldater gør det vel for at få et sted at sove, lidt mad på bordet og en skilling i ny og næ. Somregel vælger de krigerhvervet fordi alt de nogensinde har kunnet finde ud af, var at slås. Fra barnsben af, har de kunne slå eller true sig igennem problemerne, men da pludselig det for en periode bliver knapt med mad, må fader sende dem i tjeneste. Det er dog hovedsagelig de lettest begavede, eller mindst arbejdsomme der bliver sendt afsted, for at få banket lidt militærdisciplin ind. Intelligensen kan der ikke gøres noget ved, men det er heller ikke påkrævet i en hær. Her skal man blot tage imod undervisningen, gøre som man får besked på og holde kæften lukket. De højest begavede avancerer i rækkerne, men det er kun ganske få, og ofte udvælges civile til at styre og lede en hær. Alt dette resulterer ofte i at soldater går som værende lettere begavede, og med en hang til at løse problemer på voldelig vis, når endelig de bliver løst fra tjeneste, resulterer det ofte i overvældende drukture i byen, med hvad ballade det nu en gang måtte medføre. Så alt i alt er almene soldater ikke videre velsete blandt byernes befolkning. Visse steder ender krigerne dog også i andre hverv. Der er altid byer at beskytte, og til dette bruges somregel en blanding af soldater og trænede civile. Der er selvfølgelig altid byens mure at beskytte, men det er kun yderst sjældent det bliver nødvendigt. I stedet helliger de deres tid med at patruljere i byen, og holde den under kontrol. Der er forbrydelser som skal opklares, mordgåder som skal løses, og et hav af interne stridigheder som skal vikles ud. Alt dette kræver en vis mængde hjerne, og som landet nu ligger, også en gedigen mængde råstyrke og kampduelighed. Der er stilles derfor ofte store krav til byvagter. Endelig er der også den sidste gruppe � de som har valgt at hellige hele deres liv, og ganske tidstedeværelse til krig og kampe. De som kun lever én dag ad gangen, og frivilligt sætter livet på spil hver eneste af dem. Krigerne som sælger deres liv, sjæl og sværd for penge � lejesoldaterne. Af alle folk er denne klasse den, som lever den usikreste tilværelse. De ved aldrig hvad morgendagen vil byde på. Kampe, udfordringer og spænding, eller måske sult, udmattelse � hvem ved � måske døden. Måske vil de få tilbudt arbejde, og måske ikke. En ting er i hvert fald sikkert. Man tjener ikke penge på at sidde på sin flade. Heller ikke det, bare at rejse rundt i landet med et sværd i hånden giver mad på bordet, så er der ikke arbejde i syne, må lejesoldaten ofte ty til ikke videre krigeriske midler. De mere lovlydige kunne gå ud på at give en hånd med ved høsten, starte som opvasker i kroen, eller måske starte som dusørjæger. Men ofte slår det fejl, og så er der i den sidste ikke anden udvej end at sælge sit sværd til tyvelauget, være deres lille stik-i-rend dreng, ham som holder byvagten på afstand hvis situationen skulle blive kogende, deres forlængede ører i byens centrum, eller en budbringer til de breve hvor modtageren kunne blive � forarvet. Påklædning I det store hele skal krigerens tøj faktisk kun opfylde to betingelser. Det skal være billigt, og det skal være praktisk. Da meget af en krigers tid går med, på den ene eller anden måde at rejse mellem steder, ifinder han sig ofte kun praktiske rejseklæder � somregel tætsiddende tøj uden alt for mange løse ting som kan falde af eller gå i stykker. Det kunne f.eks. været et par kraftige lange bukser, og uden lommer. En simpel trøje med lange ærmer. Ud over dette hang ofte et solidt læderbælte til opbevaring af hvad man ikke ville gå med i hænderne; våben, værktøj, punge osv. I tider hvor vejene er usikre bærer krigerne også meget tit rustninger, man overlever ligesom en smule længere med sådan en på. Det mest almindelige er for de fattigere af krigerne, en simpel pladerustning, som faktisk ikke er mere end hvad den lyder som � en smule plader sat sammen i en rustning. Her sandsynligvis også kun en simpel rustning, der kun dækker overkroppen og så heller ikke mere. For de noget mere velhavende ville en ringbrynje være sagen. Den er lettere og behageligere at have på, men til gengæld er produktionstiden kraftigt forøget (husk: i en gammeldags ringbrynje blev ringene lavet af støbte jernrør, som blev banket runde � derfor er spids/rund ende på alle ambolte � og til sidst banket flade i begge ender, for så at blive nittet sammen. 4000 ringe!) De rigeste af alle, ville bære en ornamenteret pladebrynje, med tilhørende arm- og benskinner og pladehandsker, og muligvis med en ringbrynje under. For yderligere at beskytte kroppen, bar mange krigere under rustningen en kraftig trøje i flere lag, med uld-fyldte løbegange indsyet i trøjen, en slagkofte. Specielt for personer med ringbrynjer var det en vital detalje. Ud over tøjet er en kappe også et nødvendigt supplement. Ud over at være anvendelig til flere hundrede småting, virkede den i dagene som beskyttelse mod solen, som for en person i 20 kg. rustning og tre lag tøj var en betydelig trussel. Når det så bliver køligere i vejret gør kappen det betydelig lettere at holde varmen, og at den yderligere også beskytter mod regn og sne, gør den livsnødvendig om vinteren (husk: penicillin er ikke opfundet, så lungebetændelse er livsfarligt!). Som yderligere anvendelsesmuligheder, kunne den også laves til et primitivt, men vandtæt halvtag til nætterne, eller ejeren kunne simpelthen rulle sig ind i sin kappe, og uden videre problemer holde sig varm en hel nat. Så derfor � en tyk og kraftig kappe er ret essentiel. Ikke i en fancy farve, for kappen bliver altid hurtigt beskidt, men bare en billig og anvendelig sag, og helst med en hætte på, til at beskytte mod regn eller sol. Yderligere ejendele Ud over sit tøj, en pung med et minimum af penge, sin rustning og sine våben, ejer en kriger faktisk ikke meget andet. En familie og et hus kan det måske blive til, hvis personen er fastansat som byvagt, men selv her lever og ånder personen for sit arbejde, og familieliv bliver der ikke meget af. Nogle få personlige ejendele er selvfølgelig mulige, men når nu man opholder sig så stor en del af sit liv på rejse, skal de ikke være større end at de kan pakkes ned i en taske, og bæres uden for store byrder. Nogle få smykker kan det måske blive til, en ring her og en halskæde der, men når man lever som 500 fattige rotter i en hær, er det meget fristende at vide, at sidemanden har en værdifuld halskæde i sin taske. Baggrundshistorie Det sker hyppigt at folk vælger krigere med den begrundelse, at enhver kriger vel har fået slået sine forældre ihjel af orker, så har han taget et sværd, og er draget ud i den store vide verden, og tja � her står han så nu. Well � sådan var det engang, men det skal være slut nu. Alt for mange glemmer at tænke på, at en krigere har levet præcist lige så meget som enhver anden person i spillet, men har oplevet mange gange så mange eventyr, og stået ansigt til ansigt med et utal af livsfarlige situationer, som en bybo aldrig ville kunne drømme op. Så please � gør noget ved det! Skriv en super-baggrund, fortæl alt om dig, din slægt og frem for alt � dine oplevelser som kriger!!! Et sted at starte kunne for eksempel være det klassiske med familien � hvor kommer du fra, en lille landsby, en pulserende storby eller bare en almindelig midt-imellem bygd. Sæt det så sammen med dit nuværende erhverv. Var du en lille bonde, som blev træt af gården, meldte dig til en garde hvor du blev oplært og nu besluttede dig for at prøve lykken på egen hånd, eller var du faders uægte søn, som han sendte i militæret og derefter benægtede ethvert slægtskab. Fantasi, meistro � fantasi!! Tag så måske derefter dit udstyr. Den oversete del af del hele. Alle har en historie � selv et sværd. Bønder har ikke andre våben end høtyve og borgerne nægter at bruge penge på sådan noget dyrt og unyttigt pjank. Så hvor har du dit våben fra? Har du vundet det i spil fra en fordrukken soldat, stjålet det i ungdommelig iver fra et våbenlager, taget det fra liget af en ork som du slog ned med de bare næver, eller er det bedstefars gamle, som du rev ned fra hylden lige før du løb ud af døren og meldte dig til kampen mod isfolket. Også de simple ting som amuletter og tøj kan have en historie � har du arvet det, stjålet det, selv lavet det � alt hvad du kan finde på, kan udelukkende gøre din person bedre. Og så endelig tingen som sætter prikken over i�et. Hvorfor i gudernes navn blev du dog kriger?! Hvad fik dig til at opgive en tryg og sikker tilværelse på fatters gård, hvor du efter nogle år kunne slå dig ned sammen med naboens smukke Tilde, og starte jeres egen gård, lidt uden for byen, og med tiden også få lavet jer en familie � sikkert og trygt. Hvad fik dig til at vrage den hyggelige og behagelige tilværelse i byen, og lægge dit smedehåndværk på hylden, som du ellers havde fået overvældende ros for, mod til gengæld at drage ud i en farefyldt verden, hvor intet er sikkert � du ved ikke hvornår du næste gang får mad, eller hvornår du igen har tag over hovedet når du lægger dig til at sove. Og i stedet for at stå op til endnu en hyggelig dag med de sædvanlige bekendte kunder, og jeres hyggesnakke, kan du se frem til 40 km. vandretur i et mudret og barskt landskab hvor regnen styrter ned, og når du når frem, kan du, hvis du er heldig, få lov til at sove sammen med rotterne ude i laden, oven i høet. Der skal en hel del til at drive en person til sådan en tilværelse, og hvad du nu skal tænke grundigt over før du vælger at spille kriger, er hvad!! Hvad fik ham til det? Hvorfor gjorde du det?   Det skulle vel være det � tænk over det!!   Bjørn Elling �99